Endnu et jordskælv i modeverdenen? Piccioli forlader efter kun én sæson! Kommer Demna tilbage i form af Martine Rose hos Balenciaga? Der er mange larmende overskrifter i dagens presse. Men hvor ligger kilden til disse forandringer, og hvad kan Martine Rose tilføre Balenciaga?
I modeverdenen kan grundlæggerens efternavn både være en arv og en byrde. Især når hans modehus har nået at skabe flere helt forskellige identiteter. Balenciaga er netop et sådant tilfælde. Cristóbal Balenciaga revolutionerede haute couture. Demna har forvandlet mærket til et kulturelt fænomen i den moderne modeverden. Pierpaolo Piccioli troede på præcist skrædderhåndværk i ypperste stil, og nu overtager Martine Rose roret – en designer, hvis formsprog er vokset ud af Londons subkulturer, herregarderoben og gadens observationer.
Denne ændring vækker spørgsmålet: Hvad vælger Balenciagas kunder egentlig? Og er ændringerne et resultat af søgen eller et panikforsøg på at redde budgettet? Især fordi vi i baggrunden har en salgskrise hos Gucci, som ligesom Balenciaga også tilhører Kering-familien.
Cristóbal: arkitektur i stedet for dekoration
Cristóbal Balenciaga var en arkitekt inden for form. Han var optaget af rummet mellem tøjet og kroppen, volumen, konstruktion og skulderlinjen. Den måde, hvorpå stoffet selvstændigt kan forme silhuetten. Sack Dress fra 1957, kokonfrakken eller ballonkjolen var ikke blot endnu en variant af kvindens påklædning. De udfordrede den orden, hvor tøjet skulle fremhæve kvindelighedens fortrin.

Balenciaga foreslog elegance: skulpturel, intellektuel, til tider næsten abstrakt. Dens styrke lå i konstruktionen og den perfekte udførelse. Hans mod til at udfordre proportioner og overbevisningen om, at tøj kan ændre den måde, vi opfatter kroppen på, var banebrydende. Og samtidig utroligt elegant og feminint. Det er egenskaber, der især fanger min opmærksomhed.
Demna og Cristóbal: mere til fælles, end æstetikken antyder
Ved første øjekast er det svært at forestille sig en større kontrast end mellem Cristóbal og Demna. Den første arbejdede med tekstiler af højeste kvalitet, atelier-præcision og couture-arkitektur. Den anden bragte oversize sweatshirts, dekonstrueret tailoring, beskidte sneakers, street-æstetik, internet-ironi og billeder af moderne dystopi ind i Balenciaga. Triple S, Speed Trainer og oversize silhuetter er blevet kendetegn for husets nye æra.

At reducere Demna til blot en designer, der erstattede haute couture med streetwear, ville dog være en forenkling. Mellem Balenciaga og Demna ses en fælles vision: en modvilje mod etablerede proportioner og faste definitioner af elegance. Begge betragtede silhuetten som et eksperimentelt felt. Deres værktøjer og kulturelle kontekst var forskellige, men de delte ambitionen om at ændre måden, man tænker på tøj. Og om at eksperimentere med reglerne.
Demna gjorde også noget, der ikke kan vurderes udelukkende ud fra æstetiske kategorier: han skabte et moderne billede af Balenciaga, som begyndte at eksistere langt ud over catwalken. Mærket blev en del af internetskulturen, musikken, streetstyle og samtalen om ny luksus. For mange yngre kunder er Balenciaga i dag netop de overdimensionerede former, sneakers og en provokerende distance. Det er ikke hele husets historie, men dens mest genkendelige moderne lag.
Piccioli: tilbage til metoden, ikke til kostumet
Pierpaolo Piccioli kom til Balenciaga med en anden erfaring. Gennem årene hos Valentino udviklede han et sprog baseret på farve, følelser og couture-mesterskab. Det, han foreslog i sin første kollektion, var en meget kompleks idé. I 2025 begyndte han fortællingen med en nyfortolkning af Sack Dress, et af Cristóbals vigtigste designs. Det handlede dog ikke om at genskabe en arkivmodel. Piccioli talte om grundlæggeren som en arkitekt, billedhugger og maler, der undersøgte kroppen gennem form. Han ønskede at forstå hans tankegang, ikke at lave et show fyldt med museumsagtige citater. Derfor kombinerede han couture-konstruktioner med hverdagsgarderobens elementer: denim, sweatshirts og sportssko. Hans Balenciaga skulle være et mødested for husets avantgardetradition og det moderne sprog, som Demna har skabt. Jeg må ærligt indrømme, at denne vision talte meget til mig. Derfor var nyheden om hans afgang en trist overraskelse.

Hvorfor varede dette forsøg så kort? Piccioli forlod posten efter cirka 16 måneder. Kering har ikke oplyst nogen officiel grund til adskillelsen, så det er svært at sige, om det skyldtes salgsresultater, forskelle i visioner eller manglende kundegodkendelse. Man kan dog ikke nægte ham mod og visionær tænkning.
Martine Rose hos Balenciaga: maskulinitetens designer i Cristóbals hus
Martine Rose hos Balenciaga – jeg må indrømme, det er ikke et overraskende valg. Primært fordi hun allerede har samarbejdet med mærket. I årene 2015–2018 arbejdede hun sammen med huset som konsulent på herrekollektionerne under Demnas ledelse. Hun kender altså den kulturelle baggrund for den moderne Balenciaga. Men hun har sin egen følsomhed og sit eget sprog.
Den britiske designer grundlagde sit eget mærke i London i 2007. Hendes tøj udspringer af observationer af lokale fællesskaber, musik, klubber, rave, fodboldtribuner og hverdagens dresscodes. Hun er ikke så meget interesseret i den perfekte silhuet som i karakteren hos den person, der bærer tøjet.

I hendes kollektioner er jakkesættet ofte overdreven rummeligt, skuldrene brede, bukserne ukonventionelt skåret, og sportstøj får en ny kontekst. Rose minder mig om en videnskabsmand, der undersøger definitionerne af maskulinitet og den sociale betydning af påklædning. Hun er heller ikke en outsider for Balenciaga. Der er et interessant paradoks i denne udnævnelse. Cristóbal skabte en af de mest indflydelsesrige visioner af den kvindelige silhuet i modehistorien, Piccioli udviklede det kvindelige couture-sprog, og Rose er først og fremmest kendt for menswear og nyfortolkning af maskulinitet. Hun er den første kvinde på posten som kreativ direktør for Balenciaga.
Hvem vælger kunderne?
Dette spørgsmål er måske en smule provokerende, men i sidste ende omregner selv haute couture-modehuse alt til budgetter. Og det bliver stadig sværere. Kunderne køber konkrete produkter, genkendelige koder, status og tilhørsforhold til kulturen. Da Kering annoncerede Roses udnævnelse, understregede de hendes forbindelse til den unge generation og hendes intuitive forståelse af kulturen. Det er et signal om koncernens strategiske ambitioner. Rose har mulighed for at bevare den kulturelle energi fra Demnas æra, men forhåbentlig uden at blive en kopi. Hendes opgave bliver at oversætte sit eget sprog til en global luksusmodehus-skala og finde balancen mellem kulturel troværdighed og produkter, som kunderne rent faktisk vil købe.
Balenciaga behøver ikke vælge mellem Cristóbal og Demna. Deres æstetik er næsten fuldstændig forskellige, men de deler overbevisningen om, at mode ikke kun skal bekræfte eksisterende regler. Piccioli forsøgte at minde os om, hvor radikal konstruktion kan være. Rose kan minde os om, at kultur kan være lige så radikal.

