Verden af luksusure har i årevis været præget af forsigtighed. Forandringer skete langsomt, designene var konservative, og eksperimenter var snarere symbolske end revolutionerende. Derfor er det desto mere overraskende, hvad to helt forskellige brands viser i 2026: Rolex og Louis Vuitton. Begge griber fat i farver, følelser og former, som indtil for nylig ville have været utænkelige i denne branche. De nye ure fra Rolex og LV bryder modigt reglerne og sætter trends!
Rolex Oyster Perpetual 36 Jubilee Dial – klassikeren, der pludselig holder op med at være rolig
Den nye Rolex Oyster Perpetual 36 Jubilee Dial er et ur, der ved første øjekast bryder sine egne regler. I stedet for det typiske mærkets tilbageholdenhed får vi en farverig urskive, hvor ordet “ROLEX” gentages. Inspirationen stammer fra designs fra 70’erne og 80’erne, men det endelige resultat er langt mere intenst end noget, mærket har vist i de seneste årtier.
Under denne visuelle ændring gemmer der sig dog ingen teknisk revolution. Indeni arbejder det velafprøvede Rolex Caliber 3230, altså et automatisk urværk uden datovisning, som tilbyder cirka 70 timers gangreserve og høj præcision. Det er en klassisk Rolex indvendigt, men en helt anden fortælling udvendigt.
Kassen med en diameter på 36 mm forbliver tro mod Oyster Perpetual-linjen, ligesom stållænken og den høje vandtæthed. Forskellen er, at det hele er underlagt urskiven, som ikke længere blot er en baggrund, men bliver hovedpersonen.
Prisen på modellen forbliver på omkring 6750 dollars, hvilket formelt gør den til en “entry-level” Rolex. I praksis vil tilgængeligheden dog være begrænset, og interessen vil langt overstige udbuddet, hvilket allerede er blevet normen for mærkets mere karakteristiske varianter.
Louis Vuitton Tambour Taiko Arty Automata – et ur, der ikke viser tiden, men et spektakel
Louis Vuitton Tambour Taiko Arty Automata går endnu længere. Det er et design, der i bund og grund ophører med at være et klassisk ur og i stedet bliver en mekanisk forestilling, der aktiveres efter ønske.
Når du trykker på knappen på urskiven, starter en animationssekvens: urskivens elementer bevæger sig, blomsterne drejer i modsatte retninger, og teksterne ændrer deres form. Det hele er designet som et miniatureteater, hvor tiden blot er en undskyldning for at vise bevægelse.
Hjertet i konstruktionen er kaliber LFT AU05.01 med flyvende tourbillon og over 360 komponenter. Mekanismen er kompleks, men dens rolle er anderledes end i klassiske ure. Det handler ikke kun om præcisionen i tidsmålingen, men om muligheden for at skabe animationer, der har en rent kunstnerisk karakter.
Det er dog urskiven, der gør det største indtryk. Den består af flere lag, håndlavet ved hjælp af emalje og juvelerteknikker, og processen med at skabe den tager hundreder af timer. I nogle elementer er der endda brugt naturlige materialer som fjer, hvilket bringer designet endnu tættere på kunstens verden end på urmageriets.
Prisen på omkring 490 tusinde euro og den meget begrænsede produktion gør, at dette ikke er et markedsprodukt i klassisk forstand. Det er et samlerobjekt, skabt på bestilling og beregnet til en meget snæver kreds af modtagere.
Hvorfor bryder disse ure reglerne
Begge modeller, selvom de kommer fra helt forskellige verdener, har én ting til fælles: de afviger fra den traditionelle opfattelse af et ur som et værktøj.
Rolex, et mærke forbundet med disciplin og tilbageholdenhed, tillader sig pludselig en visuel eksperimentering. Farve og mønster er ikke længere blot et supplement. De bliver derimod det centrale element i designet. Vi har stadig at gøre med en pålidelig mekanisme og funktionelt præg, men formen er ikke længere sikker og forudsigelig.
Louis Vuitton går endnu videre. I dette tilfælde mister uret sin grundlæggende praktiske funktion og bliver i stedet en formidler af følelser og bevægelse. Mekanismen måler ikke kun tiden, men “spiller” den også visuelt.
Er det et comeback for 90’ernes æstetik?
I dette udtryk kan man ane et ekko fra 90’erne, hvor luksus og design var mere dristige, mindre tilbageholdende og ofte eksperimenterende. Dagens designs kopierer ikke direkte den æstetik, men overtager dens ånd: større frihed, mod og lysten til at skille sig ud.
Forskellen er, at moderne luksus er langt mere kontrolleret. Det er ikke kaos, men nøje designet ekstravagance.
Nye Rolex- og LV-ure. To forskellige svar på det samme øjeblik
Rolex viser, at selv det mest konservative mærke kan åbne sig for farver og leg med former uden at miste sin identitet. Louis Vuitton beviser derimod, at et ur kan behandles som en lille teaterscene, hvor mekanikken bliver til performativ kunst.
Begge tilgange er forskellige, men fører til den samme konklusion. Luksus i 2026 holder op med at være stille. Det bliver synligt, dristigt og stadig mindre forudsigeligt.
