Det historiske “Winter Egg” – et af verdens mest usædvanlige og kostbare juvelerarbejder – kommer på auktion allerede den 2. december 2025
Fabergé-æg har i over et århundrede fascineret samlere, historikere og luksusentusiaster. Men intet æg vækker så stor beundring som Winter Egg, også kendt som “Vinterægget”. En juvel med nærmest mytisk ry. Det blev givet i 1913 af zar Nikolaj II til hans mor, zarina Maria Fjodorovna. Nu skal dette spektakulære objekt, anset for at være et af de mest udsøgte og symbolske værker i hele Fabergés historie, igen under hammeren. Derfor annoncerer Christie’s i London en begivenhed, der allerede nu omtales som et af årets vigtigste øjeblikke på kunstmarkedet i 2025.
“Winter Egg” Fabergé. Elegance indkapslet i is
Ved første øjekast ligner Winter Egg et stykke af en vinterdrøm, der er blevet bragt til live. Dets overflade er prydet med sirligt udførte “frost”-mønstre. Så realistiske, at de ser ud, som om de er dækket af ægte is. Hele ægget hviler på en base, der minder om en istap revet løs fra den isdækkede Neva, som om det netop er dukket op fra det frosne landskab i Sankt Petersborg.
Denne effekt blev opnået ved brug af bjergkrystal. Dette materiale blev i hænderne på Fabergé-mestrene forvandlet til en gennemsigtig skal, der imiterer is. Overfladen er dekoreret med platin-snefnug besat med over 4000 diamanter. Derfor ligner ægget en isblok, der glitrer i solen. Her er der ikke tale om overdådighed for overdådighedens skyld. Derfor er ædelstenen underlagt den kunstneriske vision.
Hemmeligheden gemt i æggets hjerte
Den sande begejstring for Winter Egg opstår først, når det åbnes. Indeni findes en miniaturekurv i platin med en ophængt buket anemoner. Juvelmesteren har udskåret kronbladene af hvid kvarts. De gyldne stilke er prydet med diamanter, og bladene er lavet af nefrit. Det er ikke kun et juvelkunstværk. Det er en poetisk metafor for vinterens afslutning, mørkets ophør og begyndelsen på et nyt liv.
For Maria Fjodorovna was it a gift of exceptional significance. Et tegn på en søns hyldest i året for Romanov-dynastiets 300-års jubilæum.
Designeren, der turde tænke anderledes
Projektets forfatter var Alma Theresia Pihl, en af de få kvinder i Fabergés historie, der har spillet en så stor rolle i den kreative proces. Hun var ikke uddannet guldsmed. Hun begyndte som akvarel-kopist. Men hendes talent, friske perspektiv og modige design ændrede Fabergés æstetiske sprog. Winter Egg var hendes første store triumf og samtidig et bevis på, at perfektion kan opstå ved at observere et almindeligt fænomen: morgenduggen på en rude.
Fra et symbol på imperium til et samlerobjekt
Winter Eggs skæbne afspejler Ruslands dramatiske historie. Efter den bolsjevikiske revolution blev skatten – sammen med andre kejserlige juveler – sendt til statslige lagre og senere solgt til Vesten i et desperat forsøg på at skaffe valuta. I de følgende årtier skiftede ægget ejere flere gange og opnåede hver gang rekordpriser på auktioner. I 1994 og 2002 satte det verdensrekorder for Fabergé-værker.
I dag, hvor kun 43 ud af de 50 kejserlige æg stadig eksisterer i verden, er enhver opdukken af et sådant objekt på markedet en begivenhed af historisk betydning. Winter Egg, med sin historie, symbolik og uforlignelige håndværk, forbliver for mange samlere den hellige gral. Derfor vækker den kommende auktion så stærke følelser.
En auktion, der kan gå over i historien
Christie’s vil præsentere Winter Egg som en del af den særlige session The Winter Egg and Important Works by Fabergé from a Princely Collection, som vil være åben for offentligheden fra den 27. november. Selve hovedauktionen finder sted den 2. december 2025 i London. Den anslåede værdi oplyses udelukkende “på forespørgsel”. Det i sig selv lover en spektakulær rekord.
Kunstmarkedet forventer et beløb, der kan overgå de fleste tidligere smykkeauktioner. Samtidig er interessen fra samlere i Europa, Mellemøsten og Asien allerede enorm.
Et håbets symbol fra 112 år siden
Winter Egg er ikke bare en juvel. Det er en fortælling om et imperiums storhed. Om kunstnerisk kunnen, der indfanger øjeblikket i vinterens krystaldrys. En sart håb, der spirer selv i de sværeste tider. Romanovernes sidste lykkelige gave blev samtidig deres epitafium. Derfor er det et af de smukkeste minder om en verden, der ikke længere findes.
